Kom godt i gang med Sirvoy
Guide til opsætning af Sirvoy-konto, trin for trin for nye brugere.
Indholdsoversigt
Uanset om du starter et helt nyt overnatningssted eller skifter over fra et andet system, hjælper denne guide dig med at få din Sirvoy-konto op at køre, så du er klar til at tage imod reservationer.
Hastværk er lastværk, så tag dig nok tid til at blive bekendt med systemet. Og bare rolig, dit overnatningssted går først live, når du installerer reservationsformularen på din hjemmeside eller forbinder din konto til en bookingkanal som Booking.com. Tag dig derfor god tid og gå videre med hvert trin herunder, når du føler dig klar til det.
Med din konto får du adgang til gratis support døgnet rundt. Hvis du ønsker hjælp med opsætningen, kan du booke en personlig gennemgang med en af vores eksperter.
Opdater dit overnatningssteds kontaktoplysninger
Her præsenterer du dig selv for dine gæster. Disse oplysninger vises i reservationsbekræftelser, fakturaer og gæstebeskeder, så det er vigtigt, at de er korrekte.
1. Udfyld dine kontaktoplysninger
Gå til Indstillinger > Sirvoy-konto > Kontaktoplysninger, og indtast dit overnatningssteds oplysninger.
Indstil dit SMS-afsender-ID (valgfrit)
SMS-afsender-ID’et er det navn eller nummer, gæster ser, når de modtager sms’er, fx reservationspåmindelser eller indtjekningsinformation.
Hvis feltet er tomt, sendes beskederne med Sirvoy som afsender.
Bemærk: Der gælder særlige regler for beskeder til gæster i USA og Canada, derfor sendes de altid med Sirvoys nummer som afsender.
Tilføj dit momsnummer (hvis relevant for din virksomhed)
Moms er en type salgsskat, der bruges i mange lande, især i Europa.
- Hvis din virksomhed er momsregistreret, skal du indtaste dit momsnummer, så det står på fakturaerne.
- Hvis ikke, skal du blot aktivere indstillingen “Vores virksomhed er ikke momsregistreret”.
Opret værelsestyper og værelser
Nu kan vi så opsætte det, som gæsterne kommer til at booke.
I Sirvoy består overnatningsmodulet af to dele:
- Værelsestyper definerer rammen om opholdet – faciliteter, antal gæster, pris osv. Her beskriver du, hvad gæsten kan forvente sig.
- Værelser fortæller Sirvoy, hvor mange enheder af en bestemt værelsestype du har. Hvert værelse arver indstillingerne fra sin værelsestype og repræsenterer en konkret enhed (fx Værelse 101 eller Hytte A).
Værelsestyper og værelser behøver ikke at være traditionelle hotelværelser — de kan også være senge, lejligheder, hytter, campingpladser eller enhver anden type enhed, som kan bookes.
Hvis hvert af dine værelser er helt unikt — for eksempel med forskellige faciliteter og priser — skal du oprette en separat værelsestype for hver enkelt.
Opret først en værelsestype, og tilføj derefter et eller flere værelser til den.
2. Opret en værelsestype
Gå til Indstillinger > Overnatning og klik på Tilføj ny. Derefter:
- Udfyld felterne med navn og beskrivelse.
- Upload mindst ét billede.
- Angiv standard- og maksimalt antal gæster.
- Vælg en prismodel (fast eller fleksibel)
- Vælg faciliteter
- Vælg Type (Værelse, Seng, Lejlighed, Telt osv.)
- Klik på Gem
3. Tilføj værelser til værelsestypen
Når værelsestypen er gemt, skal du gå tilbage til Indstillinger > Overnatning:
- Klik på Nyt værelse ud for den.
- Giv værelset et unikt ID (fx “Værelse 01” eller “Teltplads B”)
- Klik på Gem
Eksempel: Et lille B&B har to typer værelser:
- Tre værelser på 1. sal med queensize-senge og balkon.
- Ét værelse i stueetagen med kingsize-seng og haveadgang.
I Sirvoy kunne det opsættes således:
- En værelsestype “Queen-værelse med balkon” med tre værelser: “Queen 1”, “Queen 2”, og “Queen 3”.
- En anden værelsestype “King-værelse med haveadgang” med ét værelse: “King 1”.
Se vores fulde guide til oprettelse af værelsestyper og tilknytning af værelser for flere detaljer om opsætning af indkvartering.
Lav en testbooking
Nu hvor dine værelser er sat op, kan du teste reservationsprocessen på siden Ny reservation. Denne side minder meget om reservationsformularen, du kan installere på din hjemmeside, så gæster kan booke direkte (det kommer vi til senere).
Det er en god måde at blive mere bekendt med reservationsprocessen, før gæsterne begynder at lave rigtige reservationer.
- Gå til Ny reservation fra hovedmenuen.
- Vælg en dato og derefter et værelse.
- Udfyld test-gæsteoplysningerne, og klik på Reserver nu for at fuldføre reservationen.
Når reservationen er gennemført, åbnes den automatisk, så du kan gennemgå den. Du kan kigge lidt rundt på siden, så du kan få en idé om, hvordan det hele fungerer. Når du er færdig, kan du annullere testbookingen.
Aktivér fakturering og opsæt kontoplan
Hvis du vil oprette fakturaer og holde styr på indtægter til regnskab eller rapportering, kan du aktivere Sirvoys faktureringsfunktion og opsætte din Kontoplan.
4. Aktivér fakturering
Gå til Indstillinger > Økonomi > Faktureringsmodul, og slå funktionen til.
På denne side kan du tilpasse fakturering på mange forskellige måder. Standardindstillingerne fungerer normalt fint for de fleste overnatningssteder, men hvis du vil udforske alle muligheder, kan du læse mere om det i vores fulde guide til faktureringsindstillinger.
5. Opsæt din kontoplan
En kontoplan er en liste med bogføringskonti, der hjælper med at kategorisere dine indtægter og udgifter. Det bruges i forbindelse med at skabe regnskabsrapporter.
Sådan opsætter du din kontoplan:
- Gå til Indstillinger > Økonomi > Kontoplan
- Tilføj kontonumre for de relevante bogføringskonti.
Hvilke kontonumre skal jeg bruge?
De fleste regnskabssystemer bruger firecifrede kontonumre grupperet efter type (fx aktiver i 1000-serien, indtægter i 3000-serien) med overskuelige navne og afstand imellem numrene, så det er nemt at holde i orden og muligt at udvide senere.
Hvis du ikke har en revisor, kan du starte med vores anbefalede kontonumre:
Anbefalede kontonumre i kontoplanen
Tabellen nedenfor viser eksempler på kontonumre for et fiktivt overnatningssted. Dine værelser og tjenester vil være anderledes, men du kan følge det samme nummereringsmønster — for eksempel bruge 3000, 3010, 3020 osv. til forskellige værelsestyper.
Indtægter:
Kontonummer | Kontonavn |
3000 Queen-værelse | Queen-værelse med balkon |
3010 King-værelse | King-værelse med haveadgang |
Aktiver:
Kontonummer | Kontonavn |
1900 Kasse | Kasse (kort/kontant) |
1910 Brugerdefineret | Brugerdefineret type |
1920 Bank | Bankoverførsel |
1930 Kort | Kort |
1940 Kontant | Kontant |
1950 Gavekort | Gavekort |
1960 Check | Check |
1970 Swish | Swish |
1980 Kontantkvitteringer | Kontantkvitteringer (standard) |
1990 Tilgodehavender | Tilgodehavender |
Passiver:
Kontonummer | Kontonavn |
2100 Forudbetalinger | Forudbetalinger |
2110 Moms | Moms |
Klar til at gå live?
Når værelserne er sat op, alt ser godt ud i testbookingen, og fakturering er aktiveret, er du klar til at tage imod rigtige reservationer.
6. Importer eksisterende reservationer (hvis du skifter over fra et andet system)
Hvis du flytter fra et andet system, skal du sikre dig, at dine kommende reservationer bliver ført ind i Sirvoy. Ellers risikerer du, at nye gæster kan booke værelser, der allerede er reserveret — hvilket kan føre til dobbeltbookinger og ekstra arbejde for dig.
Du kan:
- Tilføje reservationer manuelt via Ny reservation (praktisk, hvis du kun har få).
- Bruge Sirvoys importværktøj til at uploade dem på én gang (ideelt, hvis du har mange). Du kan udfylde en formular eller uploade en CSV-fil.
Sirvoy markerer eventuelle uoverensstemmelser, så du kan rette dem, før importen afsluttes – fx hvis et værelse ikke er ledigt på de valgte datoer, eller hvis et værelses-ID ikke svarer til det, der findes i din opsætning.
For yderligere oplysninger, se vores guide til import af reservationer.
Bemærk: Hvis du forbinder til Booking.com, importeres reservationer derfra automatisk, når forbindelsen er etableret – du behøver ikke importere dem manuelt.
7. Installer reservationsformularen på din hjemmeside
Dette gør det muligt for gæster at booke direkte hos dig – helt uden provision.
- Gå til Indstillinger -> Reservationsformularer.
- Klik på de tre prikker ud for din standard-reservationsformular.
- Vælg Installer.
- Kopiér kodestykket og indsæt det i din hjemmesides HTML.
Sirvoys reservationsformular er fleksibel og kan tilpasses på mange måder – fra brugerdefinerede felter til gæsteflow og funktionalitet.
Læs mere i vores guide til tilpasning af reservationsformular.
8. Forbind til reservationskanaler
Hvis du vil modtage reservationer fra platforme som Booking.com, Expedia eller Airbnb, kan Sirvoys Kanaladministrator automatisk opdatere tilgængelighed, priser og restriktioner på tværs af de kanaler, du vælger at forbinde til.
Booking.com er en af de største og mest populære platforme – et godt sted at starte.
Følg guiden: Forbindelse til Booking.com
Derefter kan du forbinde til alle de andre kanaler, hvis du vil – fx Expedia, Agoda, Hostelworld eller Airbnb (og mange flere).
Se alle vores guides til kanaltilslutning for hjælp til opsætningen.
Så er du klar!
Du har gennemført den grundlæggende opsætning, og din Sirvoy-konto er nu klar til live-bookinger. Men Sirvoy har meget mere at byde på, som kan hjælpe dig i takt med at din virksomhed vokser.
Udforsk funktioner som:
- Værktøjer til gæsteforhold
- Gæstekommunikation
- Rengøring
- Og meget mere
Uanset om du ønsker at få mest muligt ud af dine reservationer, give gæsterne en mere personlig oplevelse eller lette din daglige drift, har Sirvoy værktøjerne til at hjælpe dig.
Har du brug for hjælp eller vil du gå mere i dybden med noget?
- Chat med os døgnet rundt – klik på chatknappen i hjørnet.
- Book en videogennemgang med en Sirvoy-ekspert.
- Find flere guider i vores vidensbase.